Ja, det er så mit postulat. Dem der er gode til at give lyde mens de lytter, de har større chance for at vedholde et parforhold.

Lad mig komme med et eksempel:

Du er mand. Du sidder en varm sommeraften, og lytter til din kærreste fortælle om hendes dag på arbejdet. Det er stort set den samme historie, som du hørte igår. Michael på kontoret har dog gjort noget lidt forskelligt, hvad – har du ikke hørt, men historien keder dig.
I sidder på en fortovscafé, og du nyder en kølig Ale No.16 fra Refsvindinge. Det er en god øl, og du falder i staver over en tanke, om en kammerat du engang var i byen med, hvor i sad samme sted og nød en Ale No.16.

Når du har været stille i et stykke tid, så er du på dybt vand. Du er ikke populær mere. Hun ved nu at du ikke gider høre på hende. Faktsisk tror hun nu, at du egentlig hellere ville lave noget andet end at sidde med hende netop her.

Hvis du istedet havde brugt lyttelyde - imens du tænkte – det du nu tænkte, så var du ikke endt i fedtefadet.

Du skulle bare, med nogle sekunder eller minutters varrighed – alt efter den snakkendes temperament, have sag jahh, mmmh eller OK.

Det må du lære.